Gå til hovedindhold

Oplev Bergen til efteråret

Book ophold

Oplev Bergen til efteråret

Bergen er en fantastisk by, uanset om du rejser hertil på ferie eller via jobbet. Her kan du besøg et af de mange museer, tage en tur med Fløibanen og opleve den fantastiske udsigt fra toppen, besøg akvariet eller shoppe løs i byens store udvalg af kæde- og specialbutikker.

Bryggen
Tag turen til den berømte Bryggen, der står på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige steder. Den gamle træbygning, der ligger midt i Bergen, huser både hyggelige caféer, museer og butikker, der sælger traditionelt håndværk. I september åbner den spektakulære udstilling «Legender i gull» – en mytisk verden fra den trakiske oldtidskultur præsenteret gennem flere tusind år gamle arkæologiske skatte i guld.

Fløibanen og Fløyen
Fløibanen er en kabelbane, som tager dig med op på Fløyen. Turen op på fjeldet, som tager 5-8 minutter, er en af Bergens mest kendte turistattraktioner. Bor du på First Hotel Marin, bør du virkelig unde dig en tur op på Fløyen for at nyde den prægtige udsigt.

Arrangementer og festivaler
Der findes et væld af arrangementer i Bergen, hvor der året rundt afholdes både små og store koncerter og festivaler.

Bergen Food Festival afholdes første weekend i september, og her kan du opleve mange af verdens bedste kokke, der skaber en fantastisk, kulinarisk oplevelse.

Gå ikke glip af den største begivenhed, der nogensinde er foregået på Vestlandet: Cyklel-VM, der foregår i Bergen, Askøy, Fjell og Øygarden fra 16.-24. september 2017.

Er du glad for film? Under Bergen International Film Festival i september kan du se film fra hele verden.

Læs mere om kulturfestivalerne og koncerterne i Bergen her 

Museer
I Bergen findes der museer for enhver smag. Nogle museer egner sig godt til de små, mens andre får de historieinteresserede til at slikke sig om munden.

Troldhaugen kan du se genstande fra Edvard Griegs liv og opleve Griegs musik i Troldsalen. Samtidig kan du nyde udsigten som inspirerede den kendte komponist.

Hanseatisk Museum, som ligger på Bryggen i Bergen, fortæller om handlen i byen.

Bergenshus kan du gå på opdagelse i mørke, trange trappegange helt op til taget på Rosenkrantztårnet eller opleve den imponerende Håkonshallen.

VilVite er et spændende tilbud i Bergen for rejsende på familieferie, hvor børnene kan lege sig til viden. Der er over 100 forskellige interaktive installationer, hvor du kan du prøve kræfter med vintersport, lave din egen vejrmelding i vejrstudiet eller prøve en sæbekåbe mv.

KODE finder du kunstmuseer med værker af bl.a. Munch, og du kan opleve særudstillinger med kunst, kunsthåndværk og design samt musik. Du kan besøge alle kunstmuseerne med samme billet.

Akvariet
Skal du på ferie i Bergen med børnene, og ønsker du at finde på noget sjovt på en regnvejrsdag? På Akvariet i Bergen kan du opleve pingviner og søløveshow – og være med, når sæler og krokodiller bliver fordret. Akvariet i Bergen er Norges største akvarium og en af Bergens største turistattraktioner.

Shopping
Bergen er den perfekte by at shoppe i. Byen har alt fra kendte detailkæder til modebutikker og hyggelige vintagebutikker. Er du interesseret i kunst, elsker du god mad eller vil du bare gerne opleve Bergen som turist, finder du både gallerier, souvenirbutikker og madmarkeder, der er mere end ét besøg værd.

Læs mere om Bergen og vores flotte hotel på Bryggen, First Hotel Marin.

Bryggen

Udsigt fra Fløyen

Cyklel-VM

Troldhaugen Museet

Akvariet i Bergen

Madmarkedet i Bergen